Hvad er smertehåndtering?
Smertehåndtering handler om, at du kombinerer forskellige tilgange – medicinsk, fysisk, psykologisk og social – for at mindske din oplevede smerte og dens indvirkning på din dagligdag.
Hvorfor er smertehåndtering vigtigt?
Dig med en kronisk sygdom kan ofte opleve vedvarende smerte, som kan føre til nedsat bevægelighed, søvnproblemer, angst og depression.
Smerter kan påvirke dig
– Fysisk
– Mentalt
– Søvn
– Følelsesmæssigt
– Socialt
– Relationelt
Systematisk smertehåndtering kan bryde din onde cirkel med smerter og skabe bedre funktion og livskvalitet.

Centrale elementer i smertehåndtering
- Psykologiske og mentale teknikker
- Kognitiv adfærdsterapi til at ændre negative tankemønstre omkring smerte.
- Mindfulness og afspændingsteknikker for bedre kropsbevidsthed og øget ro.
- Info: Jeg har godt kendskab til Kognitiv adfærdsterapi qua min uddannelse som Psykoterapeut. Dette kommer mig også til gavn i mit private liv. Det har blandt andet resulteret i en forståelse af mit eget tankemønster omkring sygdommen. Det har givet mig en lettelse og mindre bekymring.
- Ergonomiske og praktiske tilpasninger
- Justering af arbejdsplads, seng og siddemøbler for at aflaste belastede områder.
- Hjælpemidler som støttebælter, specialpuder eller skridttællere til at overvåge aktivitet.
- Info: Jeg har fået indrettet min arbejdsplads ved hjælp af en Ergoterapeut. Derved er jeg sluttet af med uhensigtmæssige siddestillinger, som resulterede i spændte muskler og myoser. Det kan i høj grad anbefales, da du kan være fastlåst i dine vaner og dermed ikke se løsninger.
- Social støtte og selvhjælp
- Deltagelse i patientforeninger, støttegrupper eller netværk for at dele erfaringer.
- Familieinddragelse og åben kommunikation om behov og grænser.
- Info: Ud over familieinddragelse deltager jeg også i patientforeninger. Der kan du spejle dig i andre og deres situationer, hvilke kan skabe tryghed og ro. Derudover kan man lære andre aspekter om livet med en kronisk sygdom ved at høre, hvordan andre lever med sygdomme.
- Fysioterapi og bevægelse – dette foregår hos fysioterapeut, eller anden aktør.
- Blid styrke- og udholdenhedstræning for at styrke muskler og led.
- Skånsomme øvelser som yoga, pilates eller vandgymnastik.
- Info: Jeg har selv stor glæde af blide udstrækningsøvelser om morgen samt svømning og skånsomme styrketræningsøvelser, som jeg er blevet undervist i af en fysioterapeut, så jeg sikrer, at jeg gør øvelserne rigtigt.
- Medicinsk behandling – dette foregår hos egen læge
- Individuelt tilpassede smertestillende eller inflammationsdæmpende lægemidler.
- Løbende opfølgning hos læge for dosisjustering og bivirkningskontrol.
- Info: Jeg går til løbende kontrol hos lægen. Hvis du ikke er tryg ved din læge, så skift læge. Det er vigtigt med et trygt og tillidsfuldt forhold til din læge.
Jeg håber, at ovenstående punkter krydret med info om min egen erfaring kan give dig lidt inspiration indenfor smertehåndtering, så du selv kan finde forbedringer i din egen hverdag.
Læs mere om:
– Kropsbevidsthed
– Energiforvaltning
– Mental robusthed
Find yderligere inspiration på www.instagram.com/bedre.trivsel.m.kronisk.sygdom