Jeg er født i 1970 og har opnået en del erfaring igennem livet.
Jeg har to voksne døtre, som er flyttet hjemmefra. Jeg er fraskilt og bor i dag sammen med min kæreste.
Jeg fik i 2012 diagnosen, Kronisk tarmbetændelse “Crohn”. Jeg har siden haft både rolige perioder med sygdommen, men også flere år med forværring.
I foråret 2023 fik jeg min anden diagnose, Fibromyalgi. Denne sygdom har betydet mange smerter i mit liv i mange år. Den har også været årsag til, at jeg måtte skifte fra et fuldtidsjob til et fleksjob.
Qua mine sygdomme har jeg opnået en del kendskab til, hvordan ens mentale tilstand og levevis kan være med til at påvirke sygdom i både negativ og positiv retning. Ud fra den erfaring, er jeg blevet klog på, hvordan man via en bevidst livsførelse kan skabe bedre trivsel i hverdagen.
Jeg er uddannet fra Life Academy og kan kalde mig eksamineret Integrativ Energi og Power Coach og Terapeut. Efterfølgende har jeg taget overbygningen og kan også kalde mig eksamineret Integrativ Psykoterapeut. Derudover har jeg taget kurset Søvncoach hos At Work A/S.
At få en kronisk sygdom har sat mange tanker i gang hos mig. Jeg har tænkt og reflekteret – og jeg er nu nået til et sted, hvor jeg forholder mig bevidst til min tilstand, mine behov og mine ønsker for livet.
Jeg stræber efter at leve et godt liv, uanset mine kroniske sygdomme.
Min passion har altid været personlig udvikling og at støtte andre til at stå stærkere i livet. Jeg håber derfor, at jeg med min faglige viden og personlige erfaring kan være en inspiration for dig til at opnå bedre trivsel med kronisk sygdom.
